Fortsæt til indhold

Gymnastikopvisning i Ejby

Arkiv
Arkiv

Ejby Søndag den 17. marts danner Bramsnæsvighallen rammen for den årlige gymnastikopvisning i Bramsnæs Gymnastik og Fitness. Her viser foreningens børne- og voksenhold, hvad de har arbejdet med i løbet af sæsonen. Der er sammensat et alsidigt program, der også indeholder gæsteoptræden, idet Ubby Efterskole og springholdet Bønderne i byen kommer på besøg. Opvisningen er også en god lejlighed til at gymnaster og instruktører kan se, hvad der foregår på de andre hold, og det skaber god kontakt mellem holdene. Arrangementet varer fra klokken 14 til 17, og der er gratis kaffe og te til tilskuerne. Efter opvisningen er der en halv time med fri udfoldelse og mulighed for at prøve at springe på den store trampolin og hoppepuden. Dagen slutter klokken 17.30. Bramsnæs Gymnastik og Fitness håber på et stort fremmøde, og dørene åbnes klokken 13.30.