Fortsæt til indhold

Lejerbo leverer stadig varen

Der er reception i lokalerne på Gungehusskolen fredag mellem 15 - 18

Arkiv
Arkiv

På fredag fejrer klubben sin 50 års fødselsdag, og det sker mellem kl. 15 og 18 i kælderlokalerne på Gungehusskolen. - Vi er jo en beboerklub i et socialt boligkvarter, og det er stadig rygraden i klubben, mener formand Michael Mørch, der selv har en aktiv karriere i klubben. - Vi fejrer dagen med glæde og lidt godt til hals og mave og håber på, at rigtig mange vil lægge vejen forbi... - På mange måder er vi en lidt anderledes klub i forhold til andre fodboldklubber. Vi har ingen ungdomsafdeling, hvilket også i sin tid gjorde, at vi ikke kunne etablere os under KBU, men vi kan stadig tiltrække spillere og er i dag omkring 100 medlemmer af fodboldafdelingen. Vi har også en badmintonafdeling og i sin tid en håndboldafdeling, som dog ikke eksisterer i dag. Vi har fået henvendelse om at etablere en håndboldafdeling, men det det tror vi ikke på i øjeblikket i bestyrelsen... - Sportsligt ligger vi i serie 4, og det passer nok meget godt til det materiale, vi har. Vi har i storhedstiden været i serie 2. Her havde vi et rigtig godt hold med den tidligere landsholdsspiller Tom Søndergaard som træner. Vi har da også haft andre store navne i klubben. Blandt andre Ziegler dynastiet, hvor farmand Jørgen og sønnerne Sten og Jan alle har været trænere i klubben. Også Birger Pedersen, tidligere landsholdsspiller og HIF-er har trænet klubben... - Men kerneydelsen i klubben er det sociale liv, og det er stadig en tungtvejende faktor, og det skal det forsat være... - Jeg har været formand i 3 år og har afløst flere markante profiler. Ånden i klubben er den samme, og vi har i dag nogle dejlige lyse lokaler, som har gennemgået en stor renovering. Vi fik en vandskade, og den er blevet udbedret, så vi i dag kan tilbyde vore medlemmer fine forhold, der gør, at de også har lyst til at blive i klubben efter træning og kampe. Vi har på seniorplan to 11-mandshold og tre 7-mandshold. Et 11 mands oldboys-hold samt to 7-mandsveteran og et enkelt 7-mands superveteranhold. Den del fungerer fint... - I gamle dage havde vi en tysk venskabsklub i Holtenstedt, hvor vi skiftedes til at lægge lokaler til hinandens hold. Det var en fast del af pinsen. I dag holder vi sommerstævne for 7 mandshold i den weekend, hvor skolernes sommerferie starter, og det er en fast tradition, som er meget velfungerende. Det er stort set de samme hold, der deltager hvert år, og så hygger vi os med bold, grill og læskedrikke... - Jeg synes, det er flot, at vi stadig er i live, og jeg ser ingen grund til, at vi ikke fortsat vil være det... Kælderen blev klubbens skæbne Jens Frederik Andersen, tidligere bestyrelsesmedlem i Lejerbo Boldklub: - Vi etablerede os i sin tid i et kælderlokale på Kettegaards allé 21, da vores stifter; Per Berg Jensen, boede i samme bygning på 2. sal. Vi spillede vore kampe på Sønderkærskolen, men røg så ud af kælderen og stod uden lokaler. Vi flyttede vore kampe til Risbjergskolen og havde bestyrelseslokale på Risbjerggaard, inden vi i slutningen af 60¿erne kom tilbage til kælderen. Denne gang på Gungehusskolen, hvor vi i første omgang delte lokaler med spejderne... - Vi havde gennem årene nogle gevaldig lokalopgør med Rosenhøj og Friheden, og der var stor søgning til vores klub. Det var sjovere at spille på et 1. hold i en lille klub end på 6. holdet i HIF, og det levede de små klubber omkring HIF godt af. Vi havde i en periode junior- og ynglingehold i klubben. HIF¿s tidligere anfører og kamprekordholder; Michael Christensen, spillede i Lejerbo som junior i en periode. Der er mange gode historier forbundet med Lejerbo Boldklub, og det bliver hyggeligt at få dem genopfrisket... ebo

Michael Mørch er formand for Lejerbo Boldklub.