Fortsæt til indhold

Alma har ordet i sin magt

Alma fra Bramming læste imponerende op.

Arkiv
Rune Weitling

Alma Skytte fra 6a fra Bakkevejens skole i Bramming kan bare noget med ord. Det beviste hun i særlig grad, da hun forlden tog 1. pladsen i semifinalen i højtlæsning på Hovedbiblioteket.
Cirka 125 børn var til stede på biblioteket - mange dog blot for at heppe på klassekammeraterne - for i alt 12 børn skulle kæmpe om pladsen i finalen, der afvikles i Vejle i april. Her skal en sydjysk stormester i højtlæsning findes, og det kan meget vel blive Alma Skytte, der i hvert fald fik flotte ord med på vejen af de tre dommere:
"En medfødt fortælleevne, hvor hun er meget god til at drage tilhørerne ind i teksten. Der er en stor spændingskraft, og det er et rigtig godt tekstvalg," (Lene Kaaberbøl: Skammerens datter, red.) lød det blandt andet fra dommerpanelet.