Flyvende åbning af Universe
Den 6. april åbner oplevelsesparken Universe for en ny sæson, og det sker med Flying Superkids. Årets tema er Speed
Lørdag den 6. april åbner oplevelsesparken Universe, og i den anledning får parken besøg af Flying Superkids, der har sammensat 3 forestillinger til åbningsdagen. Flying Superkidsholdet består af 30 Superkids børn i aldersgruppen 7-20 år. Det startede som et ganske almindeligt gymnastikhold, men de flyvende superbørn har i årenes løb udviklet sig til et internationalt anerkendt showensemble.
?Universe er skabt for at begejstre, og Flying Superkids udfordrer med fart over feltet fysikkens love. Derfor glæder vi os til at kunne præsentere et fantastisk show for vores gæster på åbningsdagen,? siger Pia Bech Mathiesen, adm. direktør i Universe.
Parken får henover foråret besøg af bl.a. Store Nørd og Hr. Skæg.
?Fra parkens Science Shows ved vi, at den underholdende fortælling er en medrivende måde at formidle på. Derfor har vi i eventprogrammet for foråret lagt vægt på at finde andre underholdende kunstnere og superformidlere til at give vores gæster særlige oplevelser i weekenderne,? siger Pia Bech Mathiesen.
Og der er mere på programmet. Tag f.eks. på en biljagt i 5D-simulatoren, hvor biler krydser ind over hinanden, skifter retning og foretager halsbrækkende manøvrer i skarpe sving. I særudstillingen kan gæsterne også skifte hjul på en Formel 1 racer i pit stop, teste deres reaktionsevne og reflekser som racerkører og prøve kræfter med pedal racerbilerne, som er en konkurrencekørsel, hvor man kører om kap uden at bevæge dig en meter. Vandområdet Waterworks er udvidet med en endnu større permanent vandlegeplads.