Fire varme og en ekstra
Arkiv
Den lille New Orleans kvartet Red Hot Four udvider med pianisten Jan Nielsen når det går løs på Gimles scene til Lørdagsjazzen 16. marts. Red Hot Four har siden starten i 1999 haft stor succes med sin egen måde at spille New Orleans jazz på. Besætningen består af Lars Meidal (trommer), Torben Nickelsen (kontrabas), Ib Haagen (banjo og vokal), Steffen Juul Hansen (klarinet & altsaxofon) plus Jan Nielsen (piano). Gimle finder man på Helligkorsvej 2. Lørdagsjazzen 16. marts begynder klokken 11 og fortsætter til klokken 14. Der er gratis adgang fra klokken 10.30.