Campingvogn uden nummerplade
En nummerplade med nummer OL 97 19 er stjålet fra en campingvogn i Skodborg
Dorthe Andresen
En campingvogn, der stod på Skodborg Stadionvej i Skodborg har været udsat for indbrud.
Det er sket i tidsrummet fra søndag klokken 15 til mandag klokken 8. Tyven har knust en rude i campingvognen, og har været inde i vognen, men det vides ikke, om der er stjålet noget.
Det, politiet ved, er at campingvognens nummerplade er blevet stjålet. Nummerpladen har nummer OL 97 19.
Det oplyser Jan Lambertsen fra Lokalpolitiet i Vejen.