Fortsæt til indhold

Uheld afslørede bilist med hash og hampplanter

En 34-årig kvinde kørte galt på Esbjergmotorvejen ved Vejen. I bilen fandt politiet hash og hampplanter

Arkiv
Dorthe Andresen

De glatte vinterveje kom mandag rigtig ubelejligt for en 34-årig kvinde fra Oksbøl.
For i forbindelse med det glatte føre kørte hun mandag klokken 17.15 galt på Esbjergmotorvejen ved Vejen.
Politiets patrulje, der kørte til uheldet, opdagede i den forbindelse, at kvinden havde både hash og hampplanter med i bilen.
Det oplyser Jan Lambertsen fra Lokalpolitiet i Vejen.