Fortsæt til indhold

Gækkegilde – påskeskikke gennem tiderne

Påskearrangement på Færgegården 23. og 24. marts.

Arkiv
Arkiv

Jægerspris Kom til gratis gækkegilde på Frederikssund Museum, Færgegården og oplev de gamle påskeskikke. Vær med til gækkede og sjove æggelege, lav dit eget gækkebrev, smag på påskeretter og så har du også mulighed for at se naturvejlederen slagte et får. Lørdag d. 23 og søndag d. 24. marts, begge dag kl. 11-14, inviterer Frederikssund Museum, Færgegården således til ”Gækkegilde” med fokus på påskens traditioner. Siddende omkring bålet - hvis vejret er til det - vil der blive fortalt om påskens oprindelse fra de hedenske fester til de senere kristne traditioner. Der vil også blive fortalt om heksetro og gammel overtro forbundet med påsken. Besøgende kan også forsøge sige sig med æggelege og gækkelege, æggesange, trille æg, puste fjer, æggeløb, skrive gækkebreve, dekorere æg, farve æg med løgskaller over bål og smage på nogle af påskens madretter. Lørdag d. 23. marts kl. 12 kan du følge naturvejlederen, når han viser, hvordan man slagter et får og fortæller de spændende historier om fårets uld, fysiologi og fire maver. Der er gratis Entré begge dage.