Breakdansende kæmpebabyer
En henrivende danseforestilling for de mindste i Medborgerhuset
Først er der afventende stille på scenen - idet der bare står to barnevogne. Dynerne bevæger sig forsigtig. Spændingen stiger mens en fod, en arm og til sidst hele kroppen dukker op. Pludselig så vipper den ene barnevogn på højkant og skaber afsæt for at komme ud i verden. Den anden vogn bliver stående på fire hjul, men det forhindrer ikke endnu en forvokset baby i at hoppe ud i livet. To mandlige dansere viser to babyers forunderlige hemmelige liv de voksne intet aner om. Da de voksne kommer, sover de to babyer uskyldigt i barnevognene efter en dag, hvor store og spændende oplevelser har været i centrum. Uppercut Danseteater kan opleves onsdag den 27. marts kl. 16.00 i Hvidovre Medborgerhus. Teaterforestillingen varer 30 minutter og er for de 2 - 6 årige børn. Billetter kan bestilles via billetlugen.dk eller bibliotekerne i Hvidovre. Der er et gebyr på 20 kr. pr. billet.