Fortsæt til indhold

Sorte huller i Jels

Orion Planetarium i Jels afholder spændende fokusarrangement torsdag

Arkiv
Arkiv

I midten af de fleste galakser findes der sandsynligvis kæmpe store sorte huller. Men hvad er sorte huller? Hvordan opstår de, og hvordan vokser de og bliver større?
Orion Planetarium har inviteret lektor Marianne Vestergaard fra 'Dark Cosmology Centret' ved Københavns Universitet til at besvare disse spørgsmål. Hun vil fortælle om kvasarer, som er sorte huller i unge galakser i det tidlige univers, og give et indblik i hvordan disse sorte huller vokser sig store i rasende fart ved at 'spise' af omkringliggende gas. Marianne Vestergaards foredrag tager udgangspunkt i hendes egen forskning, men vil også give et overblik over hvilken rolle de sorte huller spiller for, hvordan galakser dannes og udvikles over kosmisk tidsskala.
Foredraget afholdes torsdag d. 21. marts kl. 19.30 på Orion Planetarium, Søvej 36, Jels
Hvert forår og hvert efterår sammensætter Orion Planetarium i samarbejde med Astronomisk selskab og Rødding-Toftlund Folkeuniversitet en foredragsrække om astronomi og andre naturvidenskabelige emner. Foredraget om Kosmisk stråling er et af de fire foredrag, som afholdes i foråret 2013.
Arrangementet varer ca. 2 timer og prisen for et foredrag er 50 kr. (eller 160 kr. for alle fire foredrag i samme foredragsrække).