Fortsæt til indhold

Årsmøde i SuperBrugsen

Arkiv
Arkiv

¿Hvordan gør I i Danmark, hvordan gør I i Danmark?¿ sådan lød spørgsmålet igen og igen fra de lokale bønder, som 28-årige Maja-Louise Heiberg besøgte på en tur til Coops og udviklingsorganisationen CARE¿s fælles projekt i Kenya og Uganda i november 2012. De lokale afrikanske bønder er nemlig meget optagede af at blive bedre til at producere deres grøntsager, så de kan sælge flere af dem på de europæiske markeder. Børn kommer nu i skole Nogle af de bønder, som Maja-Louise besøgte i Kenya, sælger allerede sukkerærter, bønner og andre grøntsager til danske butikker. Det kan lade sig gøre, fordi Coop og CARE i fællesskab har startet et projekt, som sikrer, at bønderne får adgang til det danske marked. Afsætningsmulighederne i Danmark betyder blandt andet, at de kenyanske bønder får et stabilt livsgrundlag og nu i højere grad har mulighed for at sende deres børn i skole end tidligere. Det - og meget andet - vil Maja-Louise fortælle om til årsmødet. Maja-Louise fremhæver, at Afrika stormer frem og er meget mere end det sultne og nødstedte kontinent, som Afrika ofte forbindes med. - Jeg er interesseret i hvilke ændringer, det giver i lokalsamfundet at sætte det bedste fra Afrika på hylden i Brugsen. Jeg glæder mig til at dele mine historier om Afrika, siger Maja-Louise SuperBrugsen afholder sit årlige årsmøde i Bibliotekscafeen på Hovedbiblioteket torsdag den 11. april. Mødet indledes af Maja-Louise, der fortæller om sin tur til Afrika som led i uddannelsen til Savannah Storyteller. Mødet starter kl. 19.00, og adgangskort kan hentes i butikken fra mandag den 18. marts. Der bliver afkrævet et depositum på 50 kr., som kan ombyttes med to flasker vin eller pengene retur efter årsmødet. Vi glæder os til at se mange interesserede medlemmer.