Grøn svømning
Gustav på 10 år svømmede for fjernvarmen i Hvidovre
Og Gustav svømmede på livet løs. Han nåede hele tre km på en time og tjente dermed 3.000 kr. til svømmeklubben. Klubben er nok glad for at have sådan en supersvømmer ved hånden, når der skal hentes penge hjem til klubbens mange aktiviteter. Repræsentanterne fra fjernvarmeselskabet overværede Gustavs præstation. Alle fjernvarmefolkene var enige om, at Gustavs flotte præstation selvfølgelig skyldes det dejligt varme vand, som opvarmes af fjernvarmen i Hvidovre. Det sikrer både et altid varmt bassin til en rimelig pris og en miljørigtig opvarmning. Under Gustavs præstation regnede fjernvarmefolkene sig frem til, at svømmehallens årlige varmeforbrug ville have medført et årligt merudslip af CO2 på hele 253 ton, hvis svømmehallen havde været opvarmet med olie og på hele 110 ton, hvis der var anvendt naturgas til opvarmning. Gustavs generation er nok glad for, at fjernvarmen er foretrukket som forsyningskilde.