Fortsæt til indhold

Mød forfatteren Kim Leine

Foredrag på Avedøre Bibliotek

Arkiv
Arkiv

¿Profeterne i Evighedsfjorden¿, som bygger på virkelige hændelser, handler om den norskfødte præst Morten Falck, som udstationeres i kolonien Sukkertoppen i 1787. Han ankommer som 31-årig til kolonien optændt af ønsket om at omvende og døbe de grønlandske hedninge, men samtidig som et rationalistisk menneske inspireret af Rousseau og medicinsk videnskab. Og Grønland er ikke nemt: Han mødes med mistænkeliggørelse fra ¿de indfødte¿ men også fra de allerede bosiddende danskere, som ofte lever et depraveret liv med stort misbrug af alkohol og en i den grad nedladende kolonialistholdning til den grønlandske befolkning. Og også Morten Falck indhentes af sine indre dæmoner. Historien er både malet med den brede pensel men også med en sanselig detaljerigdom, som gør at man føler sig til stede i bogen. Det har været et imponerende researcharbejde Kim Leine har udført for at få alle detaljer på plads i bogen, både med hensyn til livet i København og ikke mindst forholdene i Grønland i det attende århundrede. Kim Leine er født i 1961 i Norge og kom til Danmark som 17 årig. Efter endt uddannelse som sygeplejerske arbejdede han i Grønland i 15 år. Han vendte tilbage til Danmark og debuterede med erindringsromanen ¿Kalak¿ (2007), en rå skildring af en danskers tilværelse og nedtur i det moderne Grønland. Siden har han fået udgivet romanen ¿Valdemarsdag¿, der udspiller sig på en enkelt dag i 1938 i København (2008) og ¿Tunu¿ (2009), som også foregår på Grønland. Kim Leine har forud for arrangementet lovet, at han vil fortælle om ¿Profeterne i Evighedsfjorden¿ og om Grønland som eksponent for krise og genfødsel. Han vil også fortælle om sit brogede liv inden han som 45-årig debuterede som forfatter. Billetter á 20 kr. kan købes på billetlugen.dk.