Følgebåden næsten halvvejs hjemme
Hvidovres søspejdere har fået 20.000 kr. af Hvidovre Kommune, men båden koster 57.000 kr. Båden er et must for at børnene kan færdes sikkert på havet
Nu er den dog god nok: KFU har indvilget i at give 20.000 kr. som tilskud. Båden koster 57.990 kr. og søspejderne må derfor finansiere resten af beløbet selv - hvis de kan. Det er søspejdernes ¿ulve¿ - børn mellem otte og 12 år - der skal have nytte af båden. Søger også fra Trygfonden - Vores nuværende følgebåd kan på grund af alder og slid ikke længere leve op til de krav, vi stiller til funktion og sikkerhed. Ulvene bruger sommerhalvåret på at lære at sejle optimistjoller, og følgebåden er meget væsentlig for denne undervisning. Fra følgebåden kan spejderlederne give ulvene instruktion, mens de sejler, og samtidig være i nærheden, hvis noget skulle gå galt, og der er behov for at komme hurtigt til undsætning, skriver formand, Dorte Bach i ansøgningen og uddyber. - Vi har flere gange måttet aflyse sejlads-undervisningen pga. problemer med følgebåden, og det er meget ærgerligt i en søspejdergruppe, hvor formålet netop er at udvikle sejlerfærdigheder, socialt ansvar og samarbejde hos børn og unge... Søspejderne søgte tilskud til en Funyak 390 med en tilhørende Suzuki DF25 RS motor. Båden koster i alt 57.990 kroner. Det er søspejdernes mål også at søge tilskud fra bl.a. Trygfonden. Om Hvidovre Søspejdergruppe Hvidovre Søspejdergruppe hører under Det danske Spejderkorps. Gruppen tæller pt. 60 aktive medlemmer, som fortrinsvis kommer fra København og de sydvestlige forstæder. Man gennemfører årligt over 800 timers sejladsaktiviteter. Om vinteren går tiden med bl.a. svømmetræning, undervisning i navigation og førstehjælp. De ældre søspejdere underviser de yngre og mindre erfarne i sejladsmæssige færdigheder og videregiver deres erfaringer. ark