Flyt ikke børn fra Gauerslund til Andkær

"Fælleshåbsskolen - skolen der bevæger dig."
Sådan lyder sloganet for vores lokale skole.
Et glimrende slogan til et glimrende skolenavn. For vi har i dag en skole på matriklen i Gauerslund, som bevæger mig og min familie, fordi vi oplever et bevægende fællesskab i skolen og i lokalsamfundet omkring skolen, der giver fælles håb for fremtiden.
Skolebestyrelsen på Fælleshåbsskolen er kommet frem til, at den bedste løsning for Fælleshåbsskolens fremtid er at flytte hele indskolingen fra Gauerslund til Andkær. En bevægelse, jeg ikke mener, der er meget fælles håb i for ret mange af os borgere i lokalområdet.
Jeg har fuld forståelse for Skolebestyrelsens indstilling, da de er bundet op på at fordele sig økonomisk forsvarligt på to matrikler frem for én. Det er betryggende, at vores børn går på en skole med økonomisk ansvarlighed, men hvor er den menneskelige/pædagogiske ansvarlighed?
Det centrale i denne sag er nemlig ikke hvilke årgange, der bedst kan skubbes ud på matriklen i Andkær. Det centrale er, at man overhovedet er nødt til at skubbe nogle børn derud udelukkende på grund af økonomi.
Børn, der i dag går og har det rigtig godt på matriklen i Gauerslund. Børn, der går der af grunde, der er bedst for dem og deres familier.
Grunde der bedst kan defineres som at vores børn og deres familier i dag har et fælles ståsted. Et fælles ståsted som skyldes et stærkt fællesskab, der er forankret i ét skolested på tværs af årgange og familier. Et fælles ståsted som skyldes et stærkt fællesskab i lokalsamfundet omkring skolen, fordi vi har ét skolested, der rummer alle årgange.
For de fleste af os har det været et meget bevidst tilvalg at flytte til netop Gauerslund/Brejning og ikke til en anden større eller mindre by i området. Et valg hvor en skole dybt forankret i lokalsamfundet med alle årgange på ét sted har vejet meget tungt på vægtskålen.
Det er dét, et mindre landsbysamfund som vores skal overleve på for ikke at blive opslugt i et voksende "udkantsdanmark."
Hvis vi syntes, at matriklen i Andkær var ideel for vores børn, så gik de derude allerede nu. Så ville der ikke mangle børn i klasserne derude. Så ville vi ikke være i denne situation.
At dele sig og lave opbrud vil koste mange ressourcer på skoleplan og lokalsamfundsplan i en tid, hvor man mange andre steder samler sig for at økonomisere med ressourcerne såvel pædagogisk som økonomisk.
Hvem vil/kan sætte en pris på det og afgøre hvilke kasser (ikke klasser), der skal betale det?
Det vil være betryggende at vide, at vi har lokalpolitikere, der vil vurdere, hvad der er menneskeligt/pædagogisk ansvarligt, inden de afgør, hvad der er økonomisk forsvarligt i denne situation.