Koncerter på stribe på Køge Musikskole
KØGE: Midt i vintervejret er Køge Musikskole i gang med at planlægge flere koncerter, der nok kan bringe forårshumøret ind i tilhørerne.
Fredag den 19. april kl. 19.30 er det tid til den årligt tilbagevendende operakoncert med kommende stjerner fra Opera akademiet i København.
Det er akademiets første års studerende, der kommer til Køge for at underholde det fremmødte publikum, der ofte kommer igen år efter år. Det bliver en festforestilling med en rigtig operadrink, der serveres fra kl. 19 og med kaffe/te og kage i pausen.
Billetterne til denne koncert kan købes på musikskolen kontor tlf. 5664 0660 eller via jane.s.pedersen@koege.dk fra tirsdag den 2. april og skal afhentes inden mandag den 15. april.
Allerede om søndagen den 21. april er der igen koncert på musikskolen, men denne gang er det en klaverkoncert, der starter kl. 15.00. Ved denne koncert, som er den 3. af sin art med nuværende MGK elever og flere elever fra Det kongelige musikkonservatorium, vil der blive spillet værker af Beethoven.
De unge mennesker skal nemlig 14 dage efter deltage i Beethoven Festival i Tivolis koncertsal. MGK eleverne vil spille værker af Shopin, Lizst og Mozart.
Der vil også blive spillet guitarsoloer undervejs. Billetterne til denne koncert kan ligesom den Operakoncerten købes via musikskolen.
pm