Fortsæt til indhold

Flere veje bliver lukket i næste uge

Vindingvej, Horstedvej og Skibetvej bliver delvist afspærret på grund af nedskæring af træer og buske

Arkiv
Arkiv

En række veje vil være afspærret i næste uge (uge 12), fordi der skal nedskæres vejtræer og buske. Følgende veje vil være afspærret fra klokken 7-17:
Tirsdag: Vindingvej spærret fra krydset ved Fredericiavej/Vindingvej til krydset ved Vindingvej/Svinholtvej.
Tirsdag og onsdag: Horstedvej spærret fra krydset ved Munkevej/Vestermarksvej til krydset ved Horstedvej/Højløkkevej.
Onsdag og torsdag: Horstedvej spærret fra krydset ved Højløkkevej/Horstedvej til krydset ved Horstedvej/Grønlandsvej.
Torsdag: Horstedvej spærret fra krydset ved Horstedvej/Grønlandsvej til krydset ved Horstedvej/Koldingvej. Der spærres også af ved Egelundvej.
Fredag: Skibetvej spærret fra krydset ved Skibetvej/Gl. Skibetvej til krydset ved Skibetvej/Ruevej.
Busser, udrykningskøretøjer og beboere på strækningerne vil fortsat kunne benytte vejene. Øvrige trafikanter bedes følge den etablerede omkørselsvejvisning.
Vejle Kommune oplyser desuden, at Ulvehavevej vil være lukket ved motorvejsbroen på hverdage fra klokken 6.00-18.00 i næste uge. Det skyldes, at der skal flyttes jord langs motorvejen.