Fortsæt til indhold

Unge løbere høstede medaljer ved DM

Fire atleter fra Fredericia Triathlon Team's ungdomsafdeling tog medaljer i Skive

Arkiv
Arkiv

Atleter fra Fredericia Triathlon Team"s ungdomsafdeling vandt medaljer ved de danske mesterskaber i indendørs atletik i Skive. Alberte Kjær Pedersen, Frederikke Kjær Pedersen, Jacob Jensen og Emil Deuleran Hansen dystede på 3.000 m. distancen.
Alberte Kjær Pedersen vandt guld i tiden 10:15,23 der er ny dansk rekord i pige 15 år klassen. En tid, der ville have givet bronze til senior-DM i februar.
Frederikke Kjær Pedersen - i pige 19 år klassen - fightede sig til en flot 2. plads og sølvmedalje i tiden 11:08,36.
Jacob Jensen løb sig til en bronzemedalje i tiden 9:51,13. Og sidste mand på banen fra Fredericia Triathlon Team, Emil Deuleran Hansen fik en sølvmedalje i tiden 09:12,19.
"Fire deltagere, fire medaljer - og en dansk rekord - er fantastisk," udtaler formand for Fredericia Triathlon Team, Carsten Andersen.