Fortsæt til indhold

Flere elever kan ikke tale dansk

Antallet af Hvidovreborgere med udenlandsk herkomst stiger - og det gør antallet af elever uden danskkundskaber også

Arkiv
oashvidovreavis.dk

Siden 2010 er det samlede befolkningstal i Hvidovre således vokset med over 1.600 borgere.
I de senere år har der været en markant stigning i nettoindvandringen fra udlandet og der ses i disse år en tydelig vækst i antallet af personer med udenlandsk herkomst.
De seneste års udvikling i antallet af nyankomne børn har aktualiseret behovet for en modtagegruppe.
I Hvidovre modtager skolerne i øjeblikket de nyankomne børn uden danskkundskaber i 6-9 års alderen i almindelige klasser.
I dette skoleår - 2012/13 - er ni nyankomne børn uden dansk sprog startet i børnehaveklasse, 1. eller 2. klasse.
Flere skoler har givet udtryk for, at det umiddelbart er vanskeligt at modtage børn uden danskkundskaber i de almindelige klasser og her give børnene den undervisning, de har krav på.
Danborgskolen
Det er nu hensigten at etablere en modtagegruppe på Dansborgskolen.
Skolen har nemlig erfaring med denne elevgruppe, hvilket vil gavne de kommende indskolingselever. Det giver mulighed for at organisere undervisningen fleksibelt - afhængig af antallet af elever og deres individuelle forudsætninger.
Det bliver i øvrigt kommunen, der skal sørge for befordring fra hjemmet til den skole, hvor modtagegruppen er, fordi børnene bliver henvist til en anden skole end distriktsskolen.
Udgifternes omfang kendes først, når det præcise elevtal og elevernes aktuelle bopæl er kendt.