Løkke debatterede vækst i Aabenraa
Sydbank inviterede i dag til vækstkonference i bankens hovedsæde i Aabenraa
Mette Henriksen
Administrerende direktør Karen Frøsig kunne i dag ikke kun byde erhvervsledere fra hele syd- og sønderjylland velkommen til vækstkonference i Sydbanks hovedsæde i Aabenraa, men også toppen af dansk politik.
Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er nemlig på turné i grænselandet, og i den forbindelse blev der også tid til et stop i Aabenraa for at diskutere, hvordan vækstvilkårene kan forbedres for regionens og landets virksomheder.
Udover Karen Frøsig var der også oplæg med koncerndirektør Preben Terp-Hansen, Abena A/S, samt Sydbanks områdedirektør Henning Danielsen Dam.
Efterfølgende drog Løkke videre sydpå, for at kigge på grænsehandel.