Fortsæt til indhold

Vind motion til lattermusklerne

AMS Coaching & Event og Lokalavisen Budstikken udlodder 2x2 billetter til mødet med én af Danmarks sjoveste kvinder

Arkiv
Peter Rasmussen

Hun er forfatter, musicalskuespiller, foredragsholder og sågar bakkesangerinde. Men frem for alt er Karen Marie Lillelund sjov. Hun er en morsom person med en morsom tankegang og en Guds benådet tro på, at man kommer længst med humor i alle livets faser.
Gang på gang lægger hun den ene sal efter den anden ned på sine foredragsturnéer, og det vidunderlige ved Karen Marie Lillelunds foredrag er, at man ikke kun bliver kongeligt underholdt. Man får også en hel masse at spekulere over - og man finder ud af at det ikke sjældent er en selv man griner af.
AMS Coaching & Event har tidligere hentet den morsomme dame til byen og den 16. april sker det så igen. Lillelund kommer til Harmonien med det spritnye foredrag, "Vejen til et lattermildt liv" - det er noget vi alle kan lære noget af.
Der er endnu billetter at få til arrangementet. Disse kan købes på Billetten.dk, men hvis man er smadder heldig kan man også vinde sin adgang. Arrangøren trækker nemlig - sammen med Lokalavisen Budstikken - lod om to gange to billetter til den sjove aften.
For at deltage i lodtrækningen skal du gætte gåden: Har Karen Marie Lillelund nogensinde været bakkesangerinde? Skriv svaret - og dit navn og dit telefonnummer - i en mail til red-hv@lokalavisen.dk eller i et brev til Lokalavisen Budstikken, Gravene 8, 6100 Haderslev. Mærk mail eller brev med "LIllelund" og send det ind så vi har det senest den 2. april. Så er du med i lodtrækningen. Vinderne får direkte besked den 2. april.