Fortsæt til indhold

Overskud på 12,8 mio. kr

Arkiv
Anette Gundlach

Roskilde Festival har talt mønter og sedler sammen, og det viser sig nu, at festivalens eget overskud for sidste år blev på 12,8 mio. kr. Sådan lød det på foreningens generalforsamling torsdag aften. Dermed er det samlede overskud for festivalen 2012 oppe på 31,5 mio. kroner. De andre foreninger på pladsen gik nemlig ud med et samlet overskud på 18,7 millioner kroner. Festivalens talskvinde Christina Bilde er lykkelig for det fine resultat, der ifølge hende skyldes god planlægning, godt vejr og en udsolgt festival. Det er fantastisk, at vores 30.000 frivilliges indsats resulterer i et så godt overskud, at vi i Roskilde Festival igen i år kan gøre en forskel for andre mennesker gennem vores donationer. Vi får travlt på den gode måde i bestyrelsen, siger Steen Jørgensen, formand for Foreningen Roskilde Festivals bestyrelse. Sidste år fik festivalen selv et overskud på 19 mio. kroner, mens den i rekordåret 2009 fik et overskud på over 20. mio. kroner.