Fortsæt til indhold

Klindt har flere skud i bøssen

Efter en skadesramt 2012 sæson hvor alle målsætninger om medaljer blev fejet af banen, er den lokale speedwaykører Nicolai Klindt endnu engang klar til en ny sæson

Arkiv
Kim Schou

2012 blev sat på tre måneders stand-by efter en slem skulderskade d. 30 april i en liga match i England. Klindt kom aldrig rigtig tilbage i samme gear som tidligere da han genoptog sin kørsel i starten af august, og har derfor foretaget en del ændringer på og udenfor banen til 2013.
2012 var et år som skulle have været stort for mig, men blev det ikke. Jeg er kommet videre og har lagt alt bag mig, hvilket gør at jeg aldrig har set frem til en sæson som denne før i min karriere."
"Teamet er blevet skåret gevaldigt ned, som derfor gør at jeg det bare er mig og de to nye mekanikere er blevet en del af teamet, hvilket jeg tror på vil give mig de sidste 10% når jeg holder ved startsnoren."
Allerede i årets første løb "Tomas Topinkas Farewell" som blev kørt i Engelske Kings Lynn, viste Klindt at han ved hvad det handler om i 2013. Han formåede at kvalificere sig til finalen efter at have slået Grand Prix stjernen Andreas Jonsson, hvor han dog sluttede uden for skamlen.

Flere skud i bøssen

"Det var vigtig for mig at vise at jeg stadig har flere skud i bøssen og jeg kan komme tilbage på det niveau, jeg var før, og endda bedre. Det var et rigtig stærkt felt, hvilket man kunne se i og med at Nicki (Pedersen) og Niels (Kristian Iversen) ikke nåede finalen. Så jeg er rigtig godt tilfreds med min start på sæsonen."
Klindt var i 2009, 2010 og 2011 på og omkring landsholdet, men i 2012 nåede han ikke at blive klar, hvor han hjemme foran fjernsynet kunne se sine holdkammerater vinde guld for det danske landshold efter tre års tørke.
"Jeg er sikker på, at jeg ville have haft en guldmedalje liggende hjemme på hylden, hvis jeg ikke var skadet i juli. Halvdelen af holdet som vandt guld kørte jeg fra stort set hver gang jeg mødte dem i 2011, men i og med jeg var skadet, udnyttede de fuldt ud chancen de fik af Anders Secher. Derfor giver det mig endnu mere blod på tanden, at vise jeg hører til på det danske landshold."
For at blive 100% klar til sæsonen har Klindt i weekenden været i Kroatien på træningsophold og fået testet de cyklerne, og er nu klar til en meget travl sæson med kørsel i fem forskellige ligaer.