Fortsæt til indhold

Koldingenser åbner møbelhus i Grindsted

Hans Wraa, som blandt andet har drevet Idémøbler i Kolding og har arbejdet fem år i Vamdrup Møbelhus, starter ny virksomhed i Grindsted

Arkiv
Susie Jessen

Når dørene bliver slået op til "Dit Hjem Grindsted" den 5. april, så er det med en Koldingenser bag roret.
Hans Wraa, som blandt andet har drevet Idémøbler i Kolding og som de sidste fem år har arbejdet hos Vamdrup Møbelhus er klar til at starte på en frisk i den lille by cirka 50 kilometer fra Kolding.
"Jeg har solgt møbler i Kolding og omegn i 30 år. Jeg kunne godt have gået på efterløn, da jeg besluttede at stoppe i Vamdrup Møbelhus i december, men jeg mente alligevel, at jeg havde seks-syv år tilbage inden jeg ville stoppe. Der var så nogle helt perfekte lokaler i Grindsted, som passede til det jeg ville, og derfor slog jeg til, fortæller Hans Wraa, som slår dørene op til det nye møbelhus på Vestergade i Grindsted den 5. april.

Brugskunst og møbler

Butikken i Grindsted kommer ikke kun til at forhandle møbler.
Også brugskunst kommer til at stå på hylderne og butikken har allerede nu, lavet aftaler med to lampefirmaer, som skal levere lamper til salg i butikken.
Hans Wraa, som selv er bosiddende i Seest mente ikke, at der var plast til endnu et møbelhus i Kolding.
Derfor besluttede han at åbne i Grindsted, der i følge ham selv mangler et møbelhus. Han håber dog alligevel, at han kan lokke en masse folk fra Kolding til Grindsted for at købe møbler.
"Vi kører blandt andet et tilbud, hvor vi betaler en tankning på 100 kroner, hvis man køber for over 200 kroner. Hvis det er en succes, så arbejder vi også på, at vi vil vaske bilen gratis, hvis folk kommer til butikken langvejs fra.", siger Hans Wraa.