Tør vi?

Igen har vi set aviserne fyldt med nyheden om, at en idrætsleder var blevet dømt for at have forgrebet sig seksuelt på et af de børn vedkommende havde haft ansvaret for, og denne gang ramte den os hårdt her i Roskilde, da det viste sig, at det var en idrætsleder fra en af idrætsforeningerne i Roskilde Kommune. Efterfølgende kom så de mange spørgsmål, om man som forældre nu fremover tør sende sine børn til træning og aktiviteter i idrættens verden og tør man som frivillig idrætsleder fremover have med børn og unge at gøre uden derved at blive mistænkeliggjort.

Omtanke

Klart ja til det hele, for de enkelte sager, vi hører om via pressen, ændrer ikke på noget omkring graden af sikkerhed for både det ene og andet. Men udmeldingen omkring sådanne sager skal igen og igen få os til at tænke os om. Har vi ude i idrætsforeningerne f.eks. de klare retningslinjer samt den nødvendige åbenhed omkring disse sagers problemstillinger. Jeg har hørt klubber forklare sig med, at de jo indhenter de krævede børneattester fra Det Centrale Kriminalregister, og så må alt vel være godt. Kravet om at børneattester skal indhentes for trænere og ledere i idrættens verden blev lovbestemt i 2005 og sidst skærpet i juni måned 2012 til nu ikke kun at omfatte fast personale og ledere med direkte kontakt til børn under 15 år, men nu også de personer der færdes på idrætsanlægget eller i hallen uden at have direkte kontakt med børnene, men som alligevel omgås dem. Dette kunne være f.eks. halinspektører, gartnere, kioskmedarbejdere og livreddere. Overholdes loven ikke, kan idrætsforeningen straffes med bøde, ligesom kommunerne har mulighed for at stoppe de kommunale tilskud og lukke foreningen ude af de kommunale lokaler. Men, men, men hvis man som ansvarlig idrætsleder tror at indhentelse af disse børneattester er nok og giver den nødvendige sikkerhed for først og fremmest børnene, deres forældre og foreningens trænere og ledere, så har man et problem.

Klare retningslinjer

Meget beklageligt må vel siges, at vi rent faktisk aldrig helt kan undgå overgreb i vores klubber, men vi kan gøre meget for at gøre livet besværligt for den mulige krænker og kraftigt minimere risikoen for at børn i foreningen bliver udsat for en krænker. Den frie og følelsesladede omgangstone og omgangsform i idrætsforeninger, gør det desværre nogen gange nemt for voksne personer med disse forkerte tilbøjeligheder at dække sig ind i hverdagen i idrætsforeningen. Alle idrætsforeninger bør herfor som den allerbedste forebyggelse have klare retningslinjer for omgangen med børn og unge, som enten kan være talte eller nedskrevne, men som alle er bekendt med og indgår som en del af de værdier hele foreningens virksomhed bygger på. Nej vi har ikke alle dette helt på plads i idrætsforeningerne, for vi kender jo alle trænere og ledere og har stor tillid til dem. Desværre viser fakta, at disse overgreb i stor udstrækning forøves af netop de ledere og trænere, som foreningen har stor tillid til.

Forældre

Idrætslederne er ikke børnenes forældre og skal som sådan aldrig agere som dette, hvorfor der er mange forskellige former for kontakter med børnene, som man klart bør undgå og som man trygt og med god samvittighed kan lade forældrene klare. Som forældre må vi aldrig miste den sunde interesse for hvad vores børn beskæftiger sig med i bl.a. idrættens verden og nu er det jo sådan, at det er forældrene der kender børnene og deres problemstillinger og nuværende udfordringer bedst. Herfor bør alle forældre opfordres til at møde op og vise sig i idrætsforeningerne for både børnenes, trænernes og ledernes skyld.

Må aldrig finde sted

Som træner og leder kan man selv gøre meget for at undgå mistanke mod én selv og for at undgå at andre enten krænker eller kommer under mistanke for det samme. Dette gøres nemmest ved, at man aldrig er helt alene med børnene, hvad enten det drejer sig om almindelig træning, turneringer eller ture. Desuden bør man som idrætsleder eller forældre straks stoppe og påtale uhensigtsmæssig eller uetisk optræden fra både voksnes og børns side i også idrættens verden. Alle skal være enige om, at krænkelserne aldrig må kunne finde sted, men vi må heller aldrig blive så ængstelige og angste, at vi ikke kan tør overlade vores børn til en idrætsleders opsyn eller som idrætsleder ikke tør beskæftige os med børn og unge. Den allerstørste del af idrættens trænere og ledere er dybt professionelle i både tilgangen til idrætten og gerningen med at have kontakt med børn og unge. Så herfor lad ikke de få ødelægge idrætslivet for de mange ledere, trænere og børn i idrætsforeningens forpligtigende fællesskab. Rødt citat "Som forældre må vi aldrig miste den sunde interesse for hvad vores børn beskæftiger sig med i bl.a. idrættens verden og nu er det jo sådan, at det er forældrene der kender børnene og deres problemstillinger og nuværende udfordringer bedst."