Fortsæt til indhold

Ny sag i Statsforvaltningen

Venstre og Hvidovrelisten klager over kommunens sagsbehandling

Arkiv
oashvidovreavis.dk

De pointerer begge tydeligt, at det ikke er brevdueforeningen - VIDO - de er modstandere af, men alene sagsbehandlingen og flertalsbeslutningerne i forbindelse med flytningen af klubhuset. Af klagen til Statsforvaltningen Hovedstaden fremgår det, at Hvidovrelisten og Venstre klager over Hvidovre Kommunes sagsbehandling samt tre flertalsbeslutninger i henholdsvis ejendoms- og arealudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Forglemmelse? Som det vil være mange af avisens læsere bekendt, har Hvidovre Brevdueforening - VIDO - i en lang årrække, vederlagsfrit, haft et areal stillet til rådighed på Hvidovre Kommunes arealer på Åmarkvej 5A, Pumpestationen, hvor foreningen opførte sit klubhus og dueslag. - I forbindelse med ¿selskabsdannelse¿ af forsyningsselskaberne, hvorunder arealerne overgik fra Hvidovre Kommune til Hvidovre Forsyning A/S, blev brevdueforeningens benyttelse af arealerne ¿glemt¿, fortæller Karl Erik Høholt... - Hvidovre Forsynings ønske om udvidelse af pumpestationen nødvendiggjorde en flytning af brevdueklubben, ligesom brevdueforeningens benyttelse af arealerne skulle være afklaret inden Hvidovre Forsyning A/S indgik i det fælleskommunale forsyningsselskab HOFOR. Problematikken har været genstand for mange drøftelser, såvel i de kommunale udvalg som i bestyrelsen for det daværende Hvidovre Forsyning A/S... ¿Ukendt fejl¿ Såvel sagsbehandlingen som den aktuelle klage til Statsforvaltningen er på mange måder uegnet til gengivelse i en avis. Den er snørklet, teknisk og lang. Men kort fortalt fremgår det af sagsfremstillingen til mødet i ejendoms- og arealudvalget i maj 2011 at de arealer, som brevdueforeningen gerne ville benytte, er omfattet af en Byplanvedtægt, hvori der står, at matriklen er ¿reserveret¿ til offentlige og rekreative formål. Endvidere fremgår det, at Fredningsnævnet for København i 2010 afsagde kendelse om fredning af Harrestrup Å fra Vestvolden til udløbet. Men ved en ukendt fejl blev inkorporeringen af matr.nr. 17zn ikke medtaget i fredningskendelsen. Det vurderes på det tidspunkt af kommunens forvaltning, at brevdueforeningens aktiviteter ikke er i overensstemmelse med de nævnte planforhold for den pågældende matrikel. 15 måneder senere - i august 2012 - behandler udvalget igen sagen om en ny placering af brevdueforeningens klubhus. Herunder fremsætter udvalgsformand, Andres Wolf Andreasen (SF) - ifølge klagen til Statsforvaltningen - et ændringsforslag vedrørende placeringen af klubhuset. - Udvalgsformanden og flertallet i udvalget tilsidesatte forvaltningens vurdering om arealernes benyttelse og traf sin beslutning på et skøn, idet man lagde til grund, at en offentlig adgang til brevdueforeningens toiletter var tilstrækkeligt til opfyldelse af begrebet offentlige og rekreative formål, hedder det i klagen til Statsforvaltningen... Samme begrundelse blev lagt til grund for økonomiudvalgets flertalsbeslutning i september 2012 og siden kommunalbestyrelsens flertalsbeslutning. Usaglige argumenter - Det er tankevækkende, at teknisk forvaltning i et notat - der var svar på et spørgsmål fra Dansk Folkeparti - i september 2012 ikke refererer til sin tidligere vurdering af uoverensstemmelsen med planforholdene... - Sagsbehandlingen og argumenterne for flertalsbeslutningerne finder vi, mindretallet, usaglige og i strid med planforholdene intentionerne i Planstrategi 2011, siger Karl Erik Høholt og Arne Bech: - Og derfor ser vi - mindretallet - os nødsaget til, at bede Statsforvaltningen om en udtalelse, idet vi mener, at brevdueforeningens fremtidige benyttelse af arealerne nødvendiggør en ændring af gældende byplan og en offentlig høring... SIDSTE NYT: Den 18. februar 2013 bad Karl Erik Høholt på økonomiudvalgsmødet om et om notat vedrørende den endelige økonomi for projektet. - Jeg spurgte også til adgang og skiltning for toiletterne i brevdueforeningens klubhus, siger Karl Erik Høholt... - Der er ikke endnu ikke fremkommet et notat...

Arne Bech
DKarl Erik Høholt