Fortsæt til indhold

Æggene skal igen trille ned ad Bjerget

Hvidovre Kulturråd byder igen på festlig ægtrilning for børnene påskedag

Arkiv
Arkiv

Det er et festligt syn at se de mange børn trille kulørte æg ned ad bjerget og konkurrere om hvis æg, der kommer længst. Børnene bliver delt op i aldersklasser for at gøre det mere retfærdigt; Fra 0-3 år, 4-8 år og 9-14 år, så hvert barn har en større chance, når de kaster mod nogle i deres egen aldersklasse. Alle børn får et påskeæg i bytte for en billet, som bliver udleveret sammen med ægget til trilningen. Så husk at gemme billetten, mens I triller. Der er fine præmier til de børn i hver gruppe, der kan trille deres æg længst væk. Der er i øvrigt gevinster til alle de deltagende børn, lover kulturrådet.

Æggene studeres nøje: Hvilket går ikke så nemt i stykker, når det trilles? (Arkivfoto).