- Overvejende risiko for lockout efter påske
Forældre: Forbered jer på alternative pasningsmuligheder til jeres børn
Sådan siger formand for Hvidovre Lærerforening Flemming Ernst om udsigterne til 1. april, hvor KL har varslet lockout for landets skolelærere.
Parterne mødtes for at genoptage forhandlingerne fredag eftermiddag, men på grund af Hvidovre Avis¿ påskedeadline allerede fredag middag, udtalte Flemming Ernst sig til Hvidovre Avis på baggrund af sin viden op til forhandlingernes start fredag og uden kendskab til et evt. udfald.
- Vi ved, at KL¿s topmøde er i gang i disse dage (torsdag -red.), og at man helt sikkert drøfter lockout her. Vi ved også, at mange borgmestre har udtrykt bekymring over, at lockout kan blive konsekvensen. Alligevel vil jeg mene, at der er 65 procent risiko for, at lockouten bliver en realitet allerede på tirsdag efter påske, sagde Flemming Ernst til Hvidovre Avis i slutningen af sidste uge.
KL kan dog stadig nå at udskyde lockouten. I første omgang i max. 14 dage.
- Men vi vil måske opleve, at forhandlingerne helt bryder sammen, og så opretholder man varslet om 1. april, siger Flemming Ernst.
Kun 1/3 rammes på Esajasskolen
Hvis overenskomstforhandlingerne som varslet fører til en lockout af folkeskolelærerne, er det kun de tjenestemandsansatte lærere og lærere, der ikke er ansat på overenskomst under bl.a. Danmarks Lærerforening eller Frie Skolers Lærerforening, der må gå på arbejde.
På Hvidovres folkeskoler gælder det, at flertallet af lærerne bliver sendt hjem, og at forældrene må finde andre ¿pasningsmuligheder¿ til de elever, der er for små til at være alene hjemme.
Men på friskolen Esajasskolen i Kirkegade er situationen en lidt anden: Her er det nemlig kun seks lærer ud af ca. 18 lærere, der rammes af en lockout.
- Det betyder dels, at vi har større mulighed for at stable et fornuftigt tilsyn på benene og dels, at en stor del af vores undervisning kan gennemføres, siger skoleleder Dan Crillesen, der dog understreger, at alle på skolen har til hensigt at overholde lockoutreglerne og ikke lade tilbageværende medarbejdere tage arbejde, som de ikke udfører til daglig.
Hvidovre Avis forsøgte inden avisens deadline at få en kommentar fra skolechef Søren Thorborg uden held. Han har dog tidligere skrevet i et brev til Hvidovre skolebørns forældre, at ”I som forældre er nødt til at forberede jer på at skulle finde alternativ pasning til jeres børn”.
Pædagoger, fritidshjem - og SFO på Esajasskolen - er ikke omfattet af lockouten.
Tjenestemænd er ikke omfattet af lockouten. Se i skemaet på denne side, hvor mange tjenestemænd, der er ansat på din skole.
Man kan læse om kommunens handleplan i artiklen på side 2.
Pædagoger, fritidshjem - og SFO på Esajasskolen - er ikke omfattet af lockouten.
Tjenestemænd er ikke omfattet af lockouten. Se i skemaet på denne side, hvor mange tjenestemænd, der er ansat på din skole.ark