EfB forventer at opnå et positivt resultat i 2013
EfB Elite A/S følger fortsat den handlingsplan for at genoprette økonomien, som blev lagt efter nedrykningen til 1. division i sommeren 2011. Under forudsætning af, at EfB i dette forår sikrer sin eksistens i Superligaen, forventer selskabet at nå målet o
EfB Elite A/S havde i 2012 et underskud på de fortsættende aktiviteter på 11,4 mio. kr. før skat mod 20,1 mio. kr. året før. Koncernen har efter regnskabsårets afslutning afhændet datterselskabet EfB Ishockey A/S, der i 2012 havde et underskud på lige under 1,4 mio. kr. I årsrapporten indgår et beløb på 3,7 mio. kr., som er afsat i den såkaldte feriepengesag.
"Et vigtigt element i 2013-planen var at reducere omkostningerne betydeligt, hvilket er lykkedes. Endvidere har vi haft stigende tv-indtægter i andet halvår, øget aktivitet i EfB Konference og en positiv effekt af transferaktiviteter. Alt sammen har det bidraget til, at vi følger den stramme redningsplan, vi lagde for snart to år siden," siger adm. direktør i EfB Elite A/S, Søren Poulsen.
EfB havde i 2012 en koncernomsætning på 52,6 mio. kr. hvoraf ishockeyselskabet udgjorde 8,2 mio. kr. Sponsorindtægterne blev med 27,5 mio. kr. fastholdt på et næsten uændret niveau, indtægter fra tvrettigheder steg til 10,2 mio. kr. fra 6,4 mio. kr., og EfB Konference øgede salget til 8,2 mio. kr. fra 6,7 mio. kr. Tillagt ansvarlig lånekapital på 6,5 mio. kr. lever EfB?s egenkapital op til DBU?s licenskrav i forhold til lønsummen.
EfB Elite A/S forventer et overskud før skat på to til fire mio. kr. i 2013. Årsrapporten 2012 kan ses i sin helhed på www.efb.dk forud for selskabets ordinære generalforsamling tirsdag den 9. april 2013 kl. 19.00.