Fortsæt til indhold

Pang og bling

Årets mode siger hellere for meget end for lidt

Arkiv
Anette Gundlach

Foto: Erling J. Pedersen Foråret kommer til at bugne af pangfarver, nitter og smykkesten, mener Lene og Louise Lenander fra butikken Miss Match, som de har haft i fem år. I butikken kan man specielt se meget i farverne pink, orange, grøn og blå i alskens nuancer. Basisfarverne er dog stadig grå og sort. Farverne dominerer mest bukserne, mens bluserne bliver holdt mere dæmpet.

Alt er muligt

- I år er alt nærmest muligt, siger Lene Lenander, der glæder sig over at kunne sætte tøjet sammen på kryds og tværs. Så hvis man har en yndlings-farve skulle det være sandsynligt at finde den i bynes tøjbutikker.

En læderjagte bliver lyst op af en orange bluse, som Louise Lenander viser frem.

Råt og feminint

Også i år er moden en kombination af noget råt og feminint. Det bliver blandt andet et hit at have en top på med en blazer over. Kjolerne vil man se i en ny længde. De kommer til at gå under knæene. Store smykker og desiderede smykkekraver kommer til at afløse det lunende tørklæde senere på året. Og er man til flere smykker, så er det rigtig hot at have armbånd i rækker om håndledet. Både i sten, flet og perler. Butikken fører 13 mærker, som supplerer hinanden, så der er noget til mange smagsretninger. Her finder man både det helt enkle og det mere farverige. ag@roskildeavis.dk