Fortsæt til indhold

På grænsen til det ukendte

Orion Planetarium føjer endnu en planetarieforestilling til det faste program

Arkiv
Arkiv

Den nye planetarieforestilling hedder 'På Grænsen af det Ukendte', og handler om hvordan forskere fra det Europæiske Rumagentur (ESA) ved hjælp af teleskoper, satellitter, sonder og robotter udforsker de fjerneste egne af Universet. Med udgangspunkt i Galileo Galileis revolutionerende studier, foretaget for over 400 år siden, får publikum indblik i det store arbejde der ligger bag den viden vi har om Universet.
'På Grænsen af det Ukendte' har danmarkspremiere på Orion Planetarium lørdag d. 23. marts kl. 12.00 for særligt indbudte gæster.
Premierearrangementet igangsættes af lektor ved Astronomigruppen på Aarhus Universitet Hans Kjeldsen, der laver forestillings lift-off med foredraget ”Det vrimler med planeter omkring stjernerne i Mælkevejen”. Hans Kjeldsens indlæg vil fortælle om de spændende forskningsresultater han og hans kolleger genererer med forskningssatellitten Kepler, som er opsendt af ESA og NASA i fællesskab. Den nye forestilling vil efter d. 23. marts fremvises alle åbningsdage kl. 12.00, samt kl. 20.00 i forbindelse med aftenåbent
Forestillingen er produceret af Fachhochschule Kiel, oversat og opsat på dansk af Orion Planetarium, med støtte fra ESA, Ellehammerfonden og Tips- og Lottomidlerne.