Fortsæt til indhold

Et godt år for cykelklubben

Rødding Cykel Klub har i løbet af sit første år nået rigtig mange ting

Arkiv
Dorthe Andresen

31 mødte frem, da der var generalforsamling i Rødding Cykel Klub.
Efter at formand Klaus Andreasen havde aflagt sin beretningen, bød aftenen næsten kun på festklapperi. For Rødding Cykel Klub har i løbet af sit første år nået rigtig mange ting.
Klaus Andreasen kunne blandt andet fortæller, at klubben nu tæller næsten 60 medlemmer, at klubben er blevet medlem af Dansk Cykel Union - og dermed en "rigtig" klub. Han kunne også fortælle, at med støtte fra ti lokale sponsorer kan klubbens medlemmer nu hoppe i flot klubtøj.
Klubbens medlemmer har i det forgangne år haft mange gode fællesture, og Rødding Cykel Klub er også blevet en del af Rødding-løbet, og kommer til at stå for tre ruter.
På generalforsamlingen var der også valg til bestyrelsen. Ny til bestyrelsen blev Bent Jensen, Sommerlyst – det i stedet for Thue Uhre Lauridsen.
Og nu glæder alle medlemmerne sig bare til sol og sommer, så de kan komme ud at vise det nye tøj frem.
Man kan læse mere om Rødding Cykel Klub på hjemmesiden www.roeddingcykelklub.dk.