75 år med antikviteter i Aabenraa

Man behøver ikke være samler, for en stund at miste sans for tid og sted, når man betræder Aabenraa Antikvitetshandel i Aabenraa. Den enorme volumen af antikke møbler og kunst, flere århundreder gamle, håndlavede unika af danske og slesvigsk holstenske håndværksmestre, gør indtryk - også selvom man ikke lyster at bo som i et museum, som indehaveren af guldgruben med beliggenhed på to adresser i den nordlige ende af gågaden i Aabenraa, Lasse Filskov Petersen, udtrykker det med et glimt i øjet.
"Det er jo ikke sådan her, folk generelt har lyst til at bo længere. Men selvfølgelig er der også opgaver, hvor vi er med til at indrette et slot eller et gods i Tyskland. Eller skal ud at finde et helt specifikt antikt møbel stykke til flere millioner - men det kan godt tage tid. Vi skal nok helt tilbage til min fars tid, hvor kunderne indrettede sig med et helt hav af antikviteter. I dag har de stadig antikvitetene stående, også de dyre, men i langt mindre omfang."

Tredje generation

38-årige Lasse Filskov Petersen er tredje generation i Aabenraa Antikvitetshandel, som er kendt og skattet af samlere fra hele Europa. Og kommer kunden langsvejs fra, som forleden en kunstsamler fra Schweiz, starter Lasse gerne bilen, for at hente på helikopterpladsen i Rødekro eller lufthavnen i Billund.
At kræse om kunderne hører med til forretningsprincippet. Ligesom både senior og junior sætter en ære i at tage godt imod alle i forretningen, uanset baggrund og pengepung. Arbejdsmanden fra lokalområdet, som lige smutter forbi butikken en morgen, for at høre, hvad arvestykket mon er værd.
"Det er jo, det er også er sjovt i denne branche. Der er så mange forskellige oplevelser med alle mulige slags mennesker. Da jeg begyndte i butikken for 11 år siden, var tøjstilen habit og slips. Det er det ikke længere, for budskabet skal være, at alle er velkomne. Og nogen bliver altså bare afskrækkede af det her jakkesæt - jeg synes faktisk, det er hammer ærgerligt, når folk ikke tør komme herind," fortæller Lasse.

Kornhandler og samler

Det var Lasses bedstefar, kornhandler Petersen, som for 75 år siden lagde grundstenen for Aabenraa Antikvitetshandel i et lokale omkring Nørretorv, som havde åbent lørdag og søndag. Han gik sin helt egen vej indenfor branchen, for mens de fleste dengang satsede på blandt andet engelske antikviteter, valgte kornhandleren udelukkende at købe danske og slesvigsk holstenske objekter fra 1700 og 1800-tallet. Det gjorde forskellen og gav succes.
"Han var en fornuftig mand, som vidste, at han havde en familie at brødføre. Så i mange år kørte han antikvitetsforretningen sideløbende med kornhandlen," fortæller senior Hans Jørgen Petersen, mens Lasse understreger, at det stadig er fornuften, som er kendetegnende for virksomhedens næste generationer.
"Fornuft og flid er nok i virkelighed grunden til, at vi stadig har en solid forretning kørende, mens mange andre i branchen forlængst er gået ned med flaget. Min far har altid været en arbejdsom mand, Især i 70erne var der en del i branchen, som sluttede dagen med lidt vådt til ganen. Men ikke min far. Han har altid holdt begge ben på jorden. Også på antikmesserne. Ikke noget med at turnere rundt hos kollegerne, men passe sit eget og kunderne," fortæller Lasse, mens senior tilføjer:
"Det var blandt andet sådan, at vi fik den tyske forlægger Axel Springer som kunde. Vi faldt i snak på en messe på vores stand, og siden hen vendte han ofte tilbage."

Ingen pres

Selvom Lasse Filskov Petersen allerede som lille purk tog sine ture op og ned mellem hylderne med krystalglassene, havde han som ung mand ikke umiddelbart planlagt at træde i farmands fodspor.
Ikke fordi han ikke syntes om branchen, eller at senior ikke gjorde det godt nok.
"Jeg er jo vokset op blandt antikviteter. Og så har jeg altid syntes godt om den måde, som far handlede på - og hvordan han var overfor folk,? ræsonnerer Lasse," men efter gymnasiet skulle jeg bare videre ud i verden. Efter studiet og nogle års ansættelse i udlandet, valgte jeg så alligevel at banke på for at høre, om jeg kunne starte her i forretningen. Og det kunne jeg selvfølgelig godt. Når jeg nu mindes tilbage til teenageårene, så var vejen jo egentlig lagt - jeg vidste det bare ikke selv. Allerede som dreng tjente jeg lommepenge ved at pudse sølv og messing her i butikken, og jeg arbejdede også på antikvitetsmesser i området, når der var behov for en ekstra hånd. Så selvfølgelig var det den vej, jeg skulle gå. Men far har aldrig presset mig til noget."

Dronningen ringer

Med gensidig respekt for hinanden arbejder far og søn i dag stadig side om side i familieforetagenet.
Ydmyghed går som en rød tråd igen i det daglige arbejde. Og da avisens udsendte spørger ind til, hvordan det er, når Dronningen hvert år gæster huset i forbindelse med sit sommerophold på Gråsten Slot, fortæller både senior og junior ganske upåvirket:
"De ringer selvfølgelig fra hoffet inden hun ønsker at komme, så besøget kan foregå i private rammer. Men ellers skal hun da have en lige så god oplevelse her i butikken, som alle andre."