Væbnet røveri mod Provianten
Arkiv
To maskerede mænd begik fredag aften røveri mod Provianten, Jyllandsgade i Fredericia.
Kort efter kl. 22 kom de to mænd ind i kiosken. De truede ekspedienten med en kniv og en pistollignende genstand. Gerningsmændene fik udleveret kontanter - og de tog også nogle cigaretter.
Begge røvere talte dansk. De bar hvide handsker og hvid maskering. En af mændene havde en blålig jakke på.