Fortsæt til indhold

Forældre varsles om en mulig lockout

Når skolebørnene i Lejre Kommune vender tilbage fra påskeferie den 2. april 2013 kan den varslede konflikt mellem KL og landets overenskomstansatte skolelærere være en realitet. "Vi informerer forældrene og forbereder os med den nødvendige planlægning på

Arkiv
Arkiv

Lejre KL og Danmarks Lærerforening har i weekenden kastet håndklædet i ringen og meddelt, at forhandlingerne er brudt sammen. "Vi har igennem længere tid forberedt os på at håndtere situationen med en mulig lockout af lærerne, som tidligst kan træde i kraft den 1. april 2013," lyder det i en pressemeddelelse fra Lejre Kommune I Lejre Kommune vil ca. 85% af de ansatte på skolerne være omfattet af en konflikt, så en eventuel lockout vil få stor betydning for skolerne i kommunen. Forældrene bliver rådet til at finde alternative pasningsmuligheder til deres børn: "Man skal regne med, at der kun bliver få times undervisning eller tilsyn med eleverne i sådan en situation, fordi langt de fleste af vores ansatte vil være omfattet af en eventuel konflikt. Derfor siger vi til forældrene, at det er en god idé at finde alternative pasningsmuligheder," fortæller Helle Dydensborg. Under en eventuel konflikt vil SFO’en holde åbent som normalt, og børn der er tilknyttet SFO kan bruge den i de timer, børnene normalt går i SFO. SFO’en må ikke have udvidet åbningstid under en lockout.

Særlige regler gælder

Hvis en lockout af lærerne bliver virkelighed, er der en række særlige regler, som træder i kraft. Reglerne er fastsat af arbejdsmarkedets parter, og det betyder blandt andet, at man ikke bare kan få nogle andre end lærerne til at varetage opgaverne på skolerne, i mens konflikten står på: Ikke-konfliktramte ansatte må ikke varetage konfliktramt arbejde, som det hedder. Nogle forældre spørger, om man ikke kan få nogle andre end lærerne til at føre tilsyn med eleverne og lave nogle aktiviteter med dem – fx i skolens idrætshal. Det er ikke en mulighed, kommunen kan benytte under en lockout. "Vi er også blevet spurgt, om forældre selv må passe hinandens børn, og det er der ingen problemer i. Det er dog nogle aftaler, forældre selv må lave indbyrdes i privat regi, da vi ikke må låne skolelokaler ud til formålet, hvis der er en igangværende lockout," forklarer Helle Dydensborg. Hun fortæller, at skolerne netop i disse dage sender information ud til forældrene for at svare på de mange spørgsmål, som naturligt melder sig i sådan en situation. I øvrigt henviser kommunen til, at forældre også holder sig informeret om situationen via dagspressen og hos de myndigheder, som løbende bringer nyt og svarer på spørgsmål: Undervisningsministeriets hjemmeside informerer om Overenskomst 2013: www.uvm.dk og Kl’s hjemmeside har svar på spørgsmål om konflikten: www.kl.dk . Også på Lejre Kommunes hjemmeside vil man løbende kunne finde nyt om konflikten: www.lejre.dk

Fakta:

Den varslede lockout har betydning på Osted Skole, Allerslev Skole, Trællerupskolen, Bramsnæsvigskolen, Kirke Hyllinge Skole, Kirke Såby Skole, Hvalsø Skole. Firkløverskolen er ikke påvirket af den varslede lockout, fordi specialskoler ikke er omfattet af konflikten. Hvorfor er der varslet konflikt? Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC) kan ved de nuværende overenskomstforhandlinger ikke blive enige om en ny arbejdstidsaftale. Den nuværende overenskomst udløber den 31. marts 2013. KL har varslet lockout af lærere, der er ansat under overenskomsten mellem KL og Lærernes Centralorganisation Hvem er omfattet af en lockout på skolerne? Overenskomstansatte lærere og børnehaveklasseledere på kommunens skoler og ungdomsskolen, der er organiseret i Lærernes Centralorganisation / Danmarks Lærerforening. Undtaget fra lockouten er bl.a. skoleledere, tjenestemænd, personale, der ikke er organiseret i en organisation under Lærernes Centralorganisation, skolepsykologer og ansatte på specialskoler. ”Lockout” betyder, at lærerne ikke må udføre deres arbejde på skolen.