Fortsæt til indhold

I retning af Ringsted

Arkiv
Arkiv

Ringstedgade går selvfølgelig i retning af Ringsted, så oprindelsen til navnet er der ikke noget mystisk ved. Den lokalhistoriske fortæller Lotte Fang skriver i sin glimrende bog 'Gader og stræder', at navnet først dukker op i sikre kilder fra 1677 på Resens kort. Tidligere havde udfaldsvejen mod syd vist nok et andet forløb gennem den nuværende Passage, der blev kaldt 'byens endeløse stræde'. Det gik over i et andet stræde, ved navn Puggepølsestræde, der lå lidt længere mod syd end den nuværende Borchsgade, og herfra fulgte man så den nuværende Ringstedgade ud af byen. Den oprindelige byport lå ved hjørnet af Jernbanegade og Borgediget, som jo følger den store gamle fæstningsvold rundt om Roskilde. Først senere blev gaden forlænget ned til krydset ved den gamle Spritfabrik. Omkørslen gennem stræderne forsvandt dog og blev inddraget i bebyggelse, så fra 1700 tallet fik gaden sit nuværende forløb oppe fra Skomagergade og Støden. Da en ny landevej til Ringsted skulle anlægges i 1778 var det nødvendigt at udvide gaden, så der blev revet noget ned af huset på hjørnet. Farver Hammers Gård, som nu udgør den karakteristiske hjørnebygning med kunsthåndværk ved Skomagergade, blev, som navnet fortæller, opført af en håndværker fra denne branche i 1857.

Købmandsgårde

På det andet hjørne ved Støden lå den tidligere Roskilde Brugsforening. Den blev senere revet ned for at give plads til en stor butik fra Hovedstadens Brugsforening i en stor bygning, opført af Roskilde Fællesbageri. Her findes nu blandt andet slagter og diskotek. Men ellers var det købmandsgårdene, som kom til at præge gaden. I anden halvdel af 1800 tallet og efter århundredskiftet, var det en række store købmænd, som satte fart i Roskildes udvikling. Her kom bønderne og afleverede deres råvarer og fik så kolonial og andre fornødenheder med hjem til gengæld. Købmændene sørgede for vareudvekslingen med den øvrige verden. På østsiden havde købmand Kornerup sin store gård, hvor der i dag er en række mindre forretninger. På vestsiden holdet Lützhøft deres traditionelle købmandsgård i gang helt op i 1970'erne, så derfor var den lige til at overtage for Roskilde Museum. Ved siden af bidrager den gamle slagterforretning også til at minde om, hvordan en stor del af Roskildes detailhandel så ud. Ringstedgade er i dag præget af en række større og mindre special-forretninger indenfor mange forskellige brancher.

Grevens tømmerhandel

Udenfor den gamle byport, på strækningen fra Jernbanegade til 'Spritten', har der tidligere været flere bilforhandlere, Bl.a. Mercedes, men nu er der kun et velfungerende reparations-værksted med brugthandel tilbage. Til gengæld kan man få både benzin og burgere på vejen. Her fylder den traditionelle Ledreborg Tømmerhandel også godt. Som navnet fortæller var den startet af greven på Ledreborg sammen med Dahl-familien, dersiden overtog. Sønnen, det kendte konservative byrådsmedlem Børge Dahl, videreførte virkosmheden, og han har skænket alt det flotte gamle værktøj, der nu findes på Håndværkermuseet ved Lützhøfts Gård. Hans søn Bjørn Dahl, Roskildes senere borgmester, overtog tømmerhandelen, inden han solgte den til kæden Stark. På den modsatte side, hvor Holte Vinlager nu har til huse, var der i sin tid en købmandsforretning, drevet af Kai Brenøe, der senere fik Dittes Blomster på Hestetorvet. Han grundlagde sin formue under den store ølstrejke i 1965, da al produktion på de danske bryggerier var standset. Fra krigens tid havde Brenøe gode bekendte i Tyskland, så han fik sendt et par jernbanevogne med tysk øl herop, og salget gik strygende.

Lise Nørgaards hjem

På østsiden af Ringstedgade, ind mod Skovbogade-kvarteret, ligger en række store herskabs-villaer. Her boede blandt andet Matador-forfatter Lise Nørgaard med sine forældre, hvor faderen var grosserer Harald Alexander Jensen. Da tiden i 70'erne løb fra så store private huse med plads til tjenestefolk osv, blev disse huse i mange tilfælde overtaget af kollektiver, f.eks. med studerende fra RUC. Når de var mange nok, og der stadig var et værelse til hver, havde de råd til at købe 'de store kasser'. Siden er den bølge også løbet ud, og nu er der indrettet flere boliger i en række af husene, som er sat flot i stand. tk