Foredragsrække om skibsfart fortsætter

Historisk Samfund for Sønderjylland fortsætter mandag den 8. april sin foredragsrække om søfart i Sønderjylland, hvor Henning Mathiesen vil fortælle om Dansk Vestindien. I 1665 kom danskerne til den vestindiske ø St. Thomas, som man tog i besiddelse, og nogle år senere fik man oprettet en dansk koloni på øen under ledelse af Jørgen Iversen, der kom fra Dybbøl. Klimaet var barsk, og de fleste europæere, der ankom, afgik ret hurtigt ved døden, hvorfor man fandt ud af, at man i stedet kunne importere afrikanske slaver, der var vant til at arbejde i varmen. Med støtte fra den danske konge, Christian V, blev der oprettet et ”Dansk vestindisk-guineisk Kompagni”, der fik eneret på al handel med øen, hvis hovedby blev opkaldt efter dronningen, Charlotte Amalie. Man sejlede, farvet tøj, billige våben, glaskugler, brændevin m. v. til Guldkysten, hvor disse effekter blev byttet for høvdingernes fanger, der herefter blev fragtet til Vestindien og solgt på auktion. Samtidig fik kompagniets skibe kostbare krydderier, guld, bomuld og rørsukker med tilbage til København igen: Trekanthandlen var en givtig forretning for kongen og hans kompagni! 1733 købtes naboøen St. Croix, der var mere velegnet til opdyrkning end den klipperige ø mod nord. Dette resulterede i bosættelse af plantageejere fra et utal af lande – og slavehandlen blev intensiveret, ja selv Brødremenigheden, der også ejede en plantage, opdyrkede jorden ved hjælp af slaver! 22 år senere blev kongens eneret på al handel med Vestindien ophævet, hvilket var signalet til, at også andre driftige danske forretningsfolk kunne besejle øerne. Dette blev begyndelsen til et nyt afsnit af Flensborgs historie, idet man sejlede til Vestindien med lokale landbrugsprodukter samt mursten, der i stort omfang blev produceret langs Nybøl Nor, og på tilbagevejen medbragte man ikke blot krydderier og bomuld, men også rørsukker, der var med til at forøge byens i forvejen store produktion af brændevin. Mange af de kendte rom-mærker såsom Balle, Hansen, Pott og Sonnberg stammer således fra Flensborg og produceres stadig. De karakteristiske, flade Flensborg-sten fra Nybøl Nor anvendtes ikke kun i de ofte prestigefulde offentlige bygninger, (såsom regeringsbygningen i St. Croix, der ses på vedhæftede foto), der træffes på øerne, men var også eftertragtede af mange af de velstående borgere. Forholdene for slaverne blev gradvis lempet, og 1848 erklærede guvernør, Peter von Scholten, frigivelsen af alle slaverne, hvilket ikke absolut var en fordel for alle, idet mange ældre og svage slaver reelt blev dårligere stillet end hidtil. Men driften på plantagerne fortsatte, og forsyningerne strømmede stadig til Europa med stadig større skibe. Produktionen var dog urentabel i forhold til de store plantager i et mindre kuperet terræn i Sydamerika, og efterhånden blev afstanden til Danmark en belastning. Allerede 1867 var den danske regering parat til at sælge øerne til USA, men jordskælv og orkaner kort før aftalens underskrivelse betød, at amerikanerne trak sig tilbage. 35 år senere forsøgte man igen at få et salg op at stå. Det danske Folketing havde accepteret et salg, men i Rigsdagen var der stemmelighed – og så faldt forslaget! Det havde ikke nogen betydning, at Flensborg i forbindelse med krigen 1864 blev tysk: På byens skibsværft blev der endog bygget flere skibe, der kom til at sejle på de danske øer. Under 1. verdenskrig derimod lykkedes det at sælge øerne; udenrigsminister Erik Scavenius fik endda forhandlet sig til en væsentligt højere pris, end man tidligere havde drøftet, idet amerikanerne var bange for, at danskerne ellers ville sælge øerne til Tyskland, der herved ville få et strategisk godt beliggende støttepunkt i krigen. Salget kom til folkeafstemning, hvor der var stort flertal for en afhændelse af øerne. Foredraget, der vil trække tråde op til nutiden, er arrangeret af Sønderborg kredsen af Historisk Samfund for Sønderjylland. Det bliver afholdt kl. 19.30 i Ahlmannsparken i Gråsten. Der er fri entre – og alle er velkomne.