Fredericia bliver trafiksikkerhedsby
Regeringen udpeger Fredericia som trafiksikkerhedsby 2013 og afsætter 10 mio. kr. til formålet
Fra trafiksikkerhedspuljen afsættes midler til at både Fredericia og Helsingør kan udpeges som årets trafiksikkerhedsbyer i 2013.
De to byer får hver 10 mio. kr. på kontoen til at lave trafiksikkerhedsmæssige forbedringer. Indsatsen skal bidrage til at give ny viden og erfaringer til andre kommuners arbejde med at fremme trafiksikkerheden.
"Det er dejligt, at der nu kan sættes penge af til at opgradere indsatsen for at gøre Fredericia til en tryggere trafikby. Det kommer alle til gode, der færdes i trafikken hver dag," siger SF's erhvervsordfører Karina Lorentzen, som glæder sig på byens vegne.
Foruden de 10 mio. kr. som staten stiller til rådighed, bidrager Fredericia med yderligere finansiering på ca. 5 mio. kr.