Fortsæt til indhold

Sydjylland får ny TV kanal

Aabenraa Lokal TV og TV Kolding går sammen om en syd- og sønderjysk satsning

Arkiv
Arkiv

Aabenraa Lokal TV - ALT stationens medarbejdere har i stigende grad bevæget sig ud i hele Syd- og Sønderjylland, og med et nyt samarbejde bliver dette ydermere aktuelt.
Navnet er stadig Aabenraa Lokal TV - i daglig tale blandt mange seere, ALT TV.
TV Kolding-medarbejderen Gunnar Thomsen ringede en dag til Aabenraa-stationens daglige leder, journalist Jan K. Christensen, om et muligt samarbejde, og interessen viste sig at være gensidig:
"Jeg tænke ikke længe over det, og begge vore bestyrelser var ligeledes positive. I disse tider er det vigtigt at få endnu bedre muligheder for at komme ud med sit budskab," siger Jan K. Christensen.
Den nye samarbejdskanal får et overordnet navn, nemlig 'Sydjysk (STV) TV' og sender 24 timer i døgnet.
Det handler om at TV-Kolding og Aabenraa Lokal TV sender i fællesskab på Sydjysk TV og at denne kanal også har mulighed for at sende reklame TV.
Endnu mangler nogle tekniske udfordringer at komme helt på plads i ALT"s nye lokaler på Haderslevvej 1, ?Det Kreative Hus? som er den tidligere Politi- og CF gård i Aabenraa. Så er det planen, at stationerne går sammen om denne 24 timers kanal med journalistiske udsendelser - og ikke mindst fælles reklamestof.
På indslags fronten vil Aabenraa-borgerne og øvrige sønderjyder fremover kunne opleve produktioner fra TV-Kolding - og omvendt.
"På længere sigt kan endnu flere medier måske komme med på Sydjysk TV. Det vil vi tage op når der ligger evt. ansøgere," siger Jan K. Christensen.