Find den rigtige brille
Synoptik i Hvidovre C gentager sidste års succes og inviterer til stylingaften i samarbejde med Dennis Knudsen
Fokus på personligheden Personlig stil handler i høj grad om at finde det rigtige match mellem frisure, makeup og briller. Samtidig skal brillerne passe til din ansigtsform og hovedfacon. Som den eneste optikerkæde i Danmark har Synoptik valgt at uddanne alle deres brillestylister hos den anerkendte hår- og makeup stylist Dennis Knudsen. Brillestylisterne har under hans kyndige vejledning fået en indgående viden om ansigtets farver og former, og om hvilke briller der understreger kundens udseende og personlighed bedst muligt. - Det er ikke altid en nem øvelse at finde de helt rigtige briller. Som brille-stylist er min fornemmeste opgave derfor at finde en brille, der får kunden til at se godt ud, og som understreger og fremhæver kundens personlige stil, siger Amanda Christmas Jensen, brillestylist i Synoptik. I løbet af aftenen vil Synoptiks brillestylister sammen med én af Dennis Knudsens stylister øse ud af deres viden om hår, makeup og styling - og hvordan man finder den perfekte brille, der komplimenterer ens ansigtsform og personlige look. Og skulle man ikke lige have mulighed for at deltage på aftenen, kan kunderne i Hvidovre til hver en tid komme forbi Synoptik og få brillestylistens gode råd og vejledning. Et kig ind i forårets brillemode Aftenen vil også byde på forårets nyeste brille- og solbrillekollektioner, som ifølge butikschef for Synoptik i Hvidovre C, Annette Vinter Martensen, byder på briller og solbriller til enhver stil. - De nye kollektioner er lige landet på hylderne, og vi kommer til at se en brillemode, der er præget af farvemix, retrostel og enkelthed. De tendenser ser vi hos alle de store modehuse. Goodie-bag og gode tilbud Alle, der deltager, vil udover gåde råd og vejledning få en goodie-bag til en værdi af minimum 500 kroner med hjem, som bl.a. indeholder Dennis Knudsen produkter samt speciel rabat til Synoptik i Hvidovre C. Arrangementet finder sted hos Synoptik i Hvidovre C, torsdag den 4. april fra 19.00-21.00. Deltagelsen er gratis, men der er et begrænset antal pladser. Pladserne bliver fordelt efter først til mølle princippet. Man melder sig til ved at ringe til Synoptik på 36 47 14 61.