Fortsæt til indhold

Fandt skarpladte våben

Stor razzia mod Bandidos i torsdags

Arkiv
Arkiv

- Vi har anholdt i alt ni personer i klubhuset i Kirkegade, siger han. Ifølge en pressemeddelelse fra Vestegnens Politi lyder det, at man har ¿anholdt ni Bandidos for skydevåben¿, og idet alle ni anholdelser fandt sted i Kirkegade, må det konkluderes, at man også i Kirkegade fandt skarpladte våben. Task Force Øst slog til Det var den særlige bandeenhed, Task Force Øst, der slog til mod to Bandidos-klubhuse i Hvidovre og Ballerup. Politifolkene beslaglagde ud over de tre skarpladte pistoler fire knive i de to klubhuse. Alle ni sigtes for at besidde de skydeklare våben og ventes fremstillet i grundlovsforhør fredag. Kl. 9.00 torsdag slog de sjællandske politikredse, politiets aktionsstyrke, SKAT og den fælles sjællandske bandeenhed Task Force Øst til mod rocker- og bandegrupperinger på hele Sjælland. Der blev ransaget på 62 adresser og anholdt omkring 40 personer. Vestegnens Politi anholdt i alt 24 personer, oplyser Carsten Jansson. 19 personer blev fremstillet i grundlovsforhør fredag efter redaktionens deadline, otte sigtet for drabsforsøg ved skudepisoder og 11 for at besidde skydeklare våben. To andre er allerede fængslet for hashhandel.