Den livlige murer
Oldermanden hos Roskilde Murerlaug, Gerhard Iversen, fejrede 22 marts sin 95 års fødselsdag med en reception i Borgerstiftelsen på hjørnet af Jernbanegade og Kornerups Vænge. Trods den pæne alder er han en rigtig 'livlig murer', der nyder livet og er en af de bedste til klørsjavs i hele Roskilde. Han er født i Osager, men flyttede med forældrene til Bredgade i 1932, hvor han kom i murerlære hos Peter Petersen. I 1950 startede han som selvstændig sammen med murermester Moestrup. Blandt hans kendte arbejder i byen er restaureringen af det italienske hus Algade, den gamle slagterforretning på hjørnet af Hersegade, der i blev præmieret af Foreningen for Bygninger og Landskabskultur. Det sidste store arbejde blev Duebrødrehus på hjørnet af Provstestræde og Skt. Ols Gade, inden han i 2003 gik på pension. Gennem mange år har Gerhard været i bestyrelsen for Murerlauget i Roskilde, og han glæder sig allerede til 100 års jubilæet næste år.