Fortsæt til indhold

Bliv klogere på projekt Quedens Gaard

Planerne er store - rigtig store for det gennemgribende projekt, som Sydvestjyske Museer har sat i søen omkring renovering af Quedens Gaard.

Arkiv
Louise Ritter

Planerne er store - rigtig store for det gennemgribende projekt, som Sydvestjyske Museer har sat i søen omkring renovering af Quedens Gaard.
Hele 97 millioner kroner skal der i kassen for at alle planer omkring det ambitiøse projekt kan føres ud i livet, men så genåbnes museet blandt andet også for offentligheden - de senere år har det været forbeholdt skoletjenesten.
Projektet er døbt "Quedens Gaard - en unik karré i Ribe", og for ganske kort tid siden blev skitser, plancher og hele projektbeskrivelsen sendt til tryk. Nu er næste skridt, at materialet skal bruges til at søge fonde og andre om de mange millioner.
Også ripenserne selv har nu mulighed for at nærstudere planerne. På Museet Ribes Vikinger kan man i den kommende tid se fire store plancher, der i detaljer beskriver, hvordan for eksempel de forskellige rum skal indrettes.