Fem sejre ud af syv mulige
Varde Atlet klub har i weekenden afholdt boksestævne i Lerpøthallen hvor klubben selv havde syv boksere i kamp
Selv om der både X-Factor, landskamp i fodbold, speedway og meget mere der kunne få tilskuerne til at blive hjemme i sofaen, mødte 300 betalende af vores trofaste publikummer op for at støtte vores boksere. Der blev budt på 12 godt matchede kampe, så der var serveret nogle gode kampe til publikum. Første Varde bokser var debutanten Lasse Jørgensen der mødte Tesflay Zelelew, Åbenrå. Lasse startede godt, men var lidt præget af at skulle i ringen for første gang og måtte også se nederlaget komme. Sanel Osmanovic i mellemvægt var næste bokser fra klubben der mødte Morten Dybdal. Kampen blev bokset i et rigtigt godt tempo og Sanel kunne fortjent modtage sejren 5-0. Så var det en af klubbens sværvægtere Brian Peter Dahl der skulle møde Randers bokseren Sergeii Testo. Det blev en kort fornøjelse for Randers bokseren, da han blev stoppet af et perfekt dybt stød fra Brians højre. Efter Pausen havde vi næste debutant også i sværvægt Thue Seeberg, der mødte Andreas Sandal fra Nykøbing Mors. Thue boksede en fantastisk flot kamp til trods for at det var hans første og i 3. omgang var der ikke mere i modstanderen så fortjent sejr til Thue. Jasar Beganovic fra Varde skulle prøve om ikke han kunne få revance mod den nykårede Jyske mester Carlos Rasmussen Horsens AK som han mødte i finalen ved de jyske U 19 mesterskaber, det var dog ikke helt lige Jasars aften og måtte indkassere et nederlag på 4-1. Næste Vardebokser i sværvægt var Naci Eryilmaz der mødte Martin Jensen fra Åbenrå, der både var højere og noget tungere men det lod Naci sig ikke gå på af. Han boksede klogt og med god overblik og havde også modstanderen til tælling et par gange undervejs. Men det blev en point sejr 5-0 til Naci. Sidste kamp på programmet var klubbens mest rutinerede weltervægter Joachim Tousig, der mødte den nykårede Jyske mester Sakariye Mohammed fra Struer. Så der var spænding til det sidste. Joachim havde en vis respekt for sin modstander i begyndelsen af kampen, men boksede klogt med gode parader og straffede modstanderen hver gang der var en åbning, så der var heller ikke på noget tidspunkt tvivl om hvor sejren skulle hen. 5-0 til Joachim. "Det var boksemæssigt et fantastisk godt stævne. Dog havde vi gerne set lidt flere tilskuere," siger formanden for Varde Atlet klub Kristian Tousig. Varde Atlet klub har to boksere med ved de danske mesterskaber. Det er Jasar Beganovic i Weltervægt U 19, samt elite bokseren Joachim Tousig også i weltervægt, så der er ikke tid til at slappe af. Formen skal holdes ved lige, så de er klar til indledende kampe om 14 dage i Hinnerup.