Fortsæt til indhold

Klar til Guds ord

Konventhuset er klar til brug efter en større istandsættelse

Arkiv
Erling Pedersen

Konventhuset i Domkirkestræde har været gennem en større renovering, og nu er bygningen klar til brug. Huset har tidligere, ud over salen, rummet Roskilde Domsogns adminstration og før det har det været hjemsted for Roskilde Stiftsbibliotek. - Vi har noget at fejre med renoveringen af Konventhuset, sagde formanden for Roskilde Domsogns menighedsråd Anne Rosendal. - Nu har vi fået vores sal tilbage, og 1. salen er blevet indrettet til en sal, hvor der må være 40 personer. Her kan vores kor øve. - Nu er vi 99 procent færdige med Konventgården, det er kun konfirmandstuen vi mangler at få sat i stand. Årsagen til de omfattende istandsættelser er blevet sat i værk skyldes, at der er blevet bygget til, så domkirken nu har en egentlig sognegård. Det betyder, at administrationen er flyttet ud fra Konventhusets 1. sal. - Jeg vil bare sige tillykke med de gode smukke og praktiske rammer I har fået her, sagde biskop Peter Fischer-Møller. - Og så vil jeg lige erindre om, hvad huet oprindelig er bygget til. Det var Sjællands Stift bibliotek, så nu får i en bog med bibliotekets historie. Det havde domprovst Jens Arendt en lille kommentar til. - Der var engang noget der hed radervand, og det kan man se har været flittigt i brug af en tidligere kirkeværge, der prøvede af fjerne ordret abort. Det var brugt i en rapport, hvor ordet var brugt til at fortælle at biblioteket var en dødfødt ide, sagde domprovsten. - Konventhuset er et ordets hus og ikke et administrationshus. Det var det, der blev fejret med genindvielsen af Konventhuset. ja-

Konventhuset ligner sig selv udefra, men indendørs er der sket store forandringer.
Salen i Konventhuset er blevet sat i stand, og er nu et stort lyst rum.