Fortsæt til indhold

Udskiftning i bestyrelsen

Rosenhøj Boldklub er klar til sæsonstart med ny ledelse

Arkiv
ebohvidovreavis.dk

- Den store udskiftning skyldes ikke uro i klubben, men at flere fra den gamle bestyrelse gerne ville udtræde, og det er så baggrunden for den store udskiftning. I bestyrelsen sidder to af klubbens tidligere formænd Gerhard Grubb Waaentz og Steen Eiberg Jørgensen, så der er god opbakning til mig... - Bestyrelsen arbejder lige nu med at finde frem til de opgaver, som den gerne vil arbejde med og fordelingen af opgaverne. Et af fokusområderne er at fastholde det store aktivitetsniveau, som Rosenhøj traditionelt har haft, og derfor kan vi også love, at klubbens sommerfest vender tilbage i år. Det bliver den 22. juni... - Et andet stort område for os er at finde frem til vores fremtidige plads på Sønderkærskolen. Hvis vi skal være her, og det vil vi gerne, kræver det, at vi kan få bedre omklædningsrum eller bare få stillet nogle til rådighed. Når man ved, hvor meget glæde man selv har haft af at sidde i omklædningsrummet efter kamp og træning, er det skandaløst at vores spillere faktisk altid klæder om hjemmefra på grund af de dårlige forhold. Modstanderne skal jo have deres eget omklædningsrum... - Rent sportsligt er vi ved at genopbygge seniorafdelingen med to meget unge hold. Vi har det svært i serie 1, og det bliver et forår med ryggen mod muren. Skulle vi rykke ud er det ingen katastrofe, men vi skal hurtigt tilbage igen. Fokus for os er dog at se 3-4 år frem og få øget antallet af seniormedlemmer, der fast træner to gange om ugen, så vil resultaterne også komme... - I ungdomsafdelingen oplever vi en stor tilgang af medlemmer, og vi arbejder med forskellige tiltag, der gerne skulle gøre det endnu mere spændende at være spiller i Rosenhøj Boldklub. Lige nu glæder vi os til, at græsset bliver grønt og jorden varm så alle Rosenhøjspillerne kan komme ud og præsentere sig i deres nye spillertøj fra Nike, der er kommet i stand efter en god aftale med UniSport og Nike, slutter Steffen Sivertsen.