Tre uheld i myldretiden skabte massive køer
Susie Jessen
Mange mennesker fik forlænget deres tur hjem onsdag eftermiddag efter at der cirka klokken 14.20 skete et uheld på motorvejen ved afkørsel 64 Kolding Vest. Her var en lastbil kommet til at køre op i enden på en anden lastbil, hvilket resulterede i, at den ene bane blev helt spærret.
Frem til klokken 18.00 var der yderligere to uheld, hvor biler er kørt sammen på motorvejen, fordi de ikke har holdt afstand. Der kom ingen til skade ved uheldene, men hændelserne forårsagede lange køer på motorvejen.