Kommunaldirektøren tog afsked
Ledelse, politikere og ansatte lagde vejen forbi for at sige held og lykke på Lau Svendsen-Tunes videre færd til Vordingborg
Borgmester Helle Adelborg udtrykte sin ærgrelse over, at kommunaldirektøren har valgt at skifte job netop nu: - Selv om jeg aldrig har haft en forventning om, at du skulle pensioneres fra Hvidovre Kommune, så blev jeg alligevel overrasket over, at det blev lige nu, vi skulle sige farvel. Vi ønsker dig al mulig held og lykke, men det er også trist at måtte tage afsked, sagde hun i sin tale... Også et hold medarbejdere gav deres øverste direktør en sang med på vejen og de tre forvaltningsdirektører havde sammen skrevet en underholdende afskedstale, der bl.a. indeholdt en lille test af kommunaldirektørens evner til at samle flyttekasser. Lau Svendsen-Tune starter på sit nye job i Vordingborg Kommune efter påske.