Mand gik amok på cykler
Mette Henriksen
En 18-årig mand fra Aabenraa måtte tilbringe en del af natten i politiets venterum, efter at have begået hærværk på Petersborg.
Klokken to i nat fik det lokale politi et opkald omkring om, at en person var gået amok på nogle cykler i området. Da gerningsmanden stadig var meget opfarende ved politiets ankomst, måtte han en tur med på stationen, hvor han blev anbragt i venterummet.
Manden blev løsladt fire timer senere. Leder af lokalpolitiet, Knud Reinholdt fortæller, at den 18-årige nu kan regne med en sigtelse for hærværk.