Fortsæt til indhold

Årets Håndboldklub tog til Puma Cup

ST-70 håndbold fra Trige til Puma Cup i Støvring

Arkiv
Arkiv

I påskedagene drog 63 spillere, trænere og ledere fra Årets Håndboldklub til sæsonens afslutningsstævne, der denne gang var Puma Cup i Støvring, sammen med flere end 100 hold fra 18 andre klubber i Danmark, det øvrige Skandinavien og det nordlige Tyskland.
U10 pigerne viste vejen og kom helt frem til finalen, hvor de desværre måtte se sig besejret, men holdet opnåede trods alt en flot 2. plads ud af 12 tilmeldte hold.
U14 drenge og U16 piger klarede sig også flot. Trods nogle hårde puljer med modstandere fra stærke tyske hold og danske 1. og 2. divisionshold, fik begge hold kæmpet sig igennem til kampe om 3-4 pladsen, hvor begge hold også måtte se sig besejret. Men stadig et flot ST-70 resultat ud af henholdsvis 16 og 13 tilmeldte hold i deres aldersgrupper.
I stævnet deltog også ST-70 hold for U12 drenge og piger, som efter de fem indledende kampe ikke kom videre i turneringen.
"Alt i alt var det en rigtig positiv oplevelse, at vi i en lille klub som ST-70 kan mønstre over 60 deltagere på fem hold og så komme hjem med så gode placeringer i et stort stævne med 1000 deltagere," mener formand Lars Bunch.

Det blev til en fjerdeplads til U16 pigerne fra ST-70 under Puma Cup 2013.
En fjerdeplads til U14 drengene fra ST-70 til Puma Cup 2013